Artikel fra Teetime.dk
Læs original artiklen her

Mesterlig bane i Hjørring

Af Steffen Kirkerterp Villadsen, Carsten Hellegaard og Martin Verwohlt

'Kom til Hjørring og spil en mesterskabsbane'. Den sætning lokker Hjørring Golfklub med på deres hjemmeside. Normalt er jyder kendt for deres lidt beskedne tilgang til beskrivelsen egne evner, hvorfor det er et friskt pust - og samtidigt en lidt risikabel satsning - at slå et så stort brød op. Men banen i Hjørring har dog ingen problemer med at leve op til den fornemme beskrivelse.

Begrebet 'mesterskabsbane' er egentligt grundlagt i, at Hjørring Golfklub i 2010 var vært for DM i slagspil, hvor landets bedste golfspillere kæmpede et flot slag på den nordjyske bane, der ligger et par kilometer nord for Hjørring by.

Op til et sådan mesterskab har der utvivlsomt været pres på greenkeeper-staben for at levere en bane i upåklagelig stand, og al erfaring har vist, at det kan være svært at holde denne stand ved lige bagefter. Her skal der dog lyde en stor ros til staben i Hjørring, for standen på alt fra teested over fairway til greens var fremragende.

Når man skal spille en bane midt i det Nordjyske hjerte, så forventer de fleste nok en flad bane med enkelte bakker og skråninger. Men forventer man en nem gåtur i et fladt klitlandskab, så bliver man overrasket. Hjørring Golfklub er en meget kuperet bane, uanset hvilken af de fire sløjfer man vælger.

Til denne anmeldelse valgte vi at spille Øst-Nord-kombinationen, hvilket også er den sløjfe der blev brugt til DM. Der er tale om to meget forskellige baneforløb, hvor Øst har masser af vand i spil men til gengæld kun måler ca. 2.500 meter. Nord er knapt så præget af hazarder, men til gengæld er der over 3.000 meter at slås med.

Inden vi giver os i kast med en fremhævelse af de enkelte huller, er det dog på plads at fortælle lidt om selve klubhuset og træningsbanen. Klubhuset ligger i en gammel gård, og der er flotte faciliteter med bl.a. omklædning og en vel-ekviperet proshop, hvor pro'en klarede alt fra indskrivning til vejledning om baneforløb. Generelt blev vi mødt af smilende mennesker og fik en rigtig god behandling af golfklubbens personale.

Det er lykkedes folkene bag Hjørring Golfklub at bygge en bane der udfordrer førstegangs-besøgende til det maksimale. Med et meget kuperet terræn, kan det være svært helt at undgå de såkaldte 'blinde' slag, hvor hverken sigtepunkt eller nedslag kan ses. Man har forsøgt at begrænse det, men der var enkelte huller, hvor vi lige måtte op på bakken for at se hvad planen skulle være for det næste slag.

De få blinde slag er dog blot en uundgåelig skønhedsplet, og generelt giver det kuperede terræn nogle rigtigt gode designede golfhuller.

En anden ting der er værd at fremhæve ved Hjørring Golfklub, er variationen af deres par 3 huller. De varierer både i længde, fra 126 til 182 meter, og i sværhed med forskellige former for hazarder. Det er en fornøjelse at spille en bane, hvor par 3 hullerne ikke bare bliver 125-140 meter fyld imellem de 'rigtige' huller. I den sammenhæng skal Øst 5 nævnes. Det er et 165 meter langt hul, som spilles fra et højt beliggende tee-sted. Et flot men også svært hul, hvor vinden har stor indflydelse på udfaldet af de fleste slag.

Som nævnt så er Øst-sløjfen præget af de mange vandhazarder, der er spredt med løs hånd over de 9 huller. Intet sted mere end på Øst 6. Det er et par 4 hul på bare 278 meter, men der er vand i spil hele vejen op ad hullet. Allerede fra tee-stedet står man med en svær risk/reward-beslutning. Uanset om man vælger kølle eller jern, så kræver det stor præcision at lægge bolden det rette sted på fairway. Et genialt tænkt hul, som man har lyst til at spille igen bagefter - mest af alt for at prøve at gøre det bedre end i første forsøg.

Nordsløjfen er ikke for de kort-slående. Med sine over 3.000 meter, vil man ofte få testet sit korte spil i de tilfælde hvor man ikke når helt op til green. Nord 6 er et brutalt pragteksemplar af et hul. Med sin 376 meter op ad bakke, og ind i vinden, mod en godt beskyttet green, så kræver det to særdeles gode slag før man kan finde putteren frem. For de fleste endda tre gode slag.

Efter runden, som afsluttes med endnu et langt og flot par 4 hul ind mod klubhuset, står man tilbage med flere forskellige fornemmelser. Først og fremmest en fornemmelse af, at man er blevet testet på alle leder og kanter. Alle køller har været oppe af baggen på et tidspunkt, og haft deres berettigelse. Man står også med en fornemmelse af, at man har lyst til at komme tilbage. Banen er så stor en taktisk udfordring, at man - med en rundes erfaring i baghovedet - vil gøre mange ting anderledes næste gang, og forhåbentligt til det bedre.

Derfor aftalte vi da også at vende tilbage og tage vores hævn så hurtigt som muligt.